Hvad skal jeg sige?

Når man har en kronisk sygdom, bliver man konfronteret med at må forklare sin sygdom til andre i forskellige sammenhænge. Det kan være svært at finde de rigtige ord, det kan skabe forståelse for ens situation. Det handler dette digt om:

Man skulle tro at man uden sprog kunne opleve verden mere rent

Men verden bliver først til gennem sprog

Giver først mening gennem sprog

Sproget er os og vi er sproget

Findes jeg, hvis ikke jeg har et sprog?

Mit sprog er vores sprog

Sproget er vores

Sproget udvikles over tid

Sproget beskriver på en måde verden

Og på en måde slet ikke

Sproget er sin egen verden

Sproget udvikler SIG - selv?

Nej, sproget udvikles af os

Der er ikke noget sprog uden os

Vi er sproget og sproget er os

Det er vores sprog

Men hvem er vi?

Mit sprog er viklet ind i forståelser

Består af forståelser

Forståelserne bor i sproget

Men de bor også mellem os

Ligesom sproget

Findes de overhovedet uden sproget?

Forståelserne bliver til gennem sproget

Forståelser afløser hinanden i en pærevælling

Den ene, så den anden, så den tredje

De kan i virkeligheden slet ikke adskilles

Den ene forståelse er viklet ind i den anden

Jeg kan bruge sproget til at få andre til at forstå mig

Eller kan jeg?

Sproget er aldrig rigtig nok

Der er altid mere

Der er det, der undviger sig sproget

Eller det vi undgår fordi vi ikke kan finde sprog?

Mit sprog giver mit mulighed for at skabe en eller anden forståelse - men hvilken?

På silent retreats forstår folk også hinanden

Men det er en anden forståelse de udvikler

Hvad går tabt, når jeg forsøger at få andre til at forstå?

Er det bedre at give op?

Vi har brug for samarbejde

Vi har brug for samhørighed

Vi har brug for at forstå hinanden

Mit sprog er dit sprog

Brug det lige så tosset du vil!